Referat fra Marielyst
Vandværks generalforsamling lørdag d. 2 juli 2011.
Der var
19 fremmødte heraf 16 stemmeberettigede.
Punkt
1. Til dirigent valgtes Kurt Christiansen.
Punkt
2. Bestyrelsens beretning.
Bestyrelsens
beretning aflagdes af formanden Jørn Lavtsen.
På bestyrelsens vegne skal jeg aflægge beretning for regnskabsåret 2010, og den er opdelt i følgende punkter:
OH1 velkomstbillede og OH 2
dagsorden
OH 3 –bestyrelsens beretning:
1. Personkreds i
vandværket og ændringer
2. Planlagte fokusområder
i bestyrelsen .
3. Ny vandsektorlov-
og udfordringer i årets løb.
4. Vandforbrug, vandspild og
vandkvalitet
5. Økonomi
6. Nye fokusområder
7. Afrunding
Ad 1.- Personkreds i vandværket og ændringer.
OH
4
Her
i forsommeren mistede
vi vort bestyrelsesmedlem Søren Balsløv efter svær
tids sygdom .
Søren blev indvalgt i bestyrelsen
for 2 år siden. Han var år tilbage teknisk chef i den daværende
Sydfalster kommune, og ved kommunesammenlægningen blev han
vejchef i den nye Guldborgsund kommune. Sidste år gik Søren på pension,
men umiddelbart
efter blev han ramt af sygdom.
Søren var meget aktiv i bestyrelse
, og vi nød gavn af hans store erfaring både med vandforsyning
gennem mange år og
gennem hans brede kommunale
baggrund.
Æret være hans minde.
Ad.2 – Planlagte fokusområder i bestyrelsen.
Vi har i flere år udvalgt nogle fokusområder,
som vi
ønsker undersøgt og evt.
forbedret. Alle i bestyrelsen samt
ansatte er involveret, og herved bruger
vi vore samlede kompetencer
bedst muligt for at løse opgaverne.
På generalforsamlingen sidste år valgte vi følgende områder:
OH
5
1. Tilpasning af vore spilleregler efter den
nye vandsektorlov
2. Analyse af råvandsnettet og boringernes effektivitet.
3. Afdækning af nye analysemetoder, som vi selv med fordel kan anvende om vandkvaliteten
4. Målerbrønde og vurdering af materialets korrossion.
Herudover har vi endvidere 2011 valgt
1. Afdække mulighederne for at kunne fjernaflæse vore målere i eksisterende brønde .
Og hvordan er det så gået ?
Til 1- Tilpasning af
vore spilleregler efter den nye
vandforsyningslov.
Punktet behandles nøjere under
det næste punkt i beretningen.
Til 2. Analyse af
råvandsnettet og boringernes
effektivitet
Her er status, at vi har valgt at få udbygget vor automatik, så vi
via vort edb anlæg
kan måle den oppumpede vandmængde og elforbrug i hver enkelt boring. Det
vil sammen med analyseresultaterne af vandkvaliteten give et godt overblik over
kvaliteten af de enkelte boringer
og skabe grundlag for en optimering heraf.
Arbejdet hermed
afsluttes hen over sommeren, mens analysen af råvandsnettets tilstand
udestår.
Til 3- Nye
analysemetoder.
Vi har fundet frem til, at vi nu
selv kan tage daglige prøver af vandet for afdækning af evt.
forurening med
colibakterier- en vandprøve
hældes i et glas med specialvædske,
og er der en forurening, så sker
der et farveskift inden for 24 timer.
Så får vi evt. mistanke om en bakteriologisk forurening, så frem med glasset.
Det erstatter ikke den lovpligtige prøvetagning, men det
er et godt og
hurtigt supplement.
Til 4- Målerbrønde
og vurdering af materialets korrosion.
I flere målerbrønde har vi set
korrosionsproblemer på især messingmaterialer, og derfor har vi set nøjere på,
hvor omfattende problemet er, og
hvad vi kan gøre ved det.
Vore foreløbige undersøgelser viser, at problemet er
relativ begrænset .
Det forekommer især på
steder, hvor jordbunden er ret
sur og grundvandet
står højt. Omfanget, som vi
har kendskab til, anslås at være under 10 steder
om året. Og er det
i en brønd med en måler af messingmateriel, så skifter vi måleren
til plast.
Til 5 - afdækning af mulighed for fjernaflæsning.
Da vi undersøgte korrosionsproblemet i målerbrønde så vi også på en evt.
udskiftning af målerne fremadrettet til en måler, der både kan
fjernaflæses af vandværket
og samtidig er lavet i et
korrosionssikret plastprodukt.
Og her har vi fundet
en måler, som vi kan fjernaflæse
med en PC i vandværkets
vogn, der kører rundt på vejene, og
hvor PCen modtager signal fra den enkelt målerbrønd. Måleren er med indbygget batteri, og den sender da sine aflæsningsdata
til computeren i vandværkets vogn .
Den tekniske løsning
ser lovende ud, men er den
god nok og vil fordelene ved
at anvende disse målere være større end ulemperne
?
Bestyrelsen har besluttet at
indkøbe og opsætte 10 af
dem , og så vil vi ud fra de indkomne erfaringer se nærmere på, om det er
noget for os.
Pkt. 3 Ny vandsektorlov og
dens udfordringer.
Den nye vandsektorlov blev
vedtaget i maj 2009 med virkning fra 2010. Den administreres af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, og til varetagelse af den konkrete udmøntning af div. regler
blev der dannet
et Forsyningssekretariat.
I vinteren 2010 kom de første udmeldinger om krav og regler
til div. indberetninger
for fastlægning af det såkaldte prisloft, og siden er kravene og
regler om div.
indberetninger steget støt.
Desværre var den lovmæssige udmøntning i
konkrete spilleregler
for vandværkerne og krav om
indberetninger ikke på plads fra
starten fra myndighedernes side.
De kom efterhånden, som de blev udarbejdet og ret
sent men med krav om at indberette div. krævede oplysninger med meget
kort varsel.
Vi måtte så foretage nødvendige ændringer
i vort system, så vi kunne honorere de stillede indberetningskrav.
Regnskabsændringer, ændringer i
afskrivninger , øget detaljering osv.
Og så kom der i flere tilfælde nye
ændringer, da den stillede opgave blev ændret – så på den igen.
Som et eksempel kan nævnes, at vi ved sidste års generalforsamling
skulle godkende taksterne for 2011, men
prisloftet var ikke beregnet endnu
fra Forsyningssekretariatet.
Derfor måtte vi
på generalforsamlingen
godkende priserne med forbehold for, hvad
det kommende prisloft ville
medføre af krav og bestyrelsen blev bemyndiget til evt. at sænke priserne , hvis
der blev luft hertil..
Vi har
takket være vort dygtige personale samt
øget revisorbistand kunnet leve op til
at løse de mange nye
krav om indberetninger.
Her er den offentlige myndighed ved at
køre helt af sporet, og der arbejdes
politisk på at fritage de private vandværker helt eller delvis for at
skulle deltage i benchmarkingen.
Sagen blev forhandlet
politisk her i foråret – en part ville godt
gå med til at fritage de private vandværker
og en anden part ville øge grænsen fra 200.000 m3 til 500.000 m3 pr år-
de kunne ikke blive enige , og så blev det ikke til noget indtil videre.
År 2010 har ikke manglet udfordringer på det her område,
men nytteværdien for vore
andelshavere kan vi
ikke få øje på.
Ligeledes er det bestyrelsens
holdning, at den øgede centralistiske styring af
vandværkerne og her især
ved de forbrugerejede
vandværker som vort ikke
gavner samfundet.
Pkt.4
- Vandforbrug, vandspild og vandkvalitet.
OH 6 og 7.
Forbrug og spild –Ultimo 2010
er vi
5257 andelshavere mod 5229
året før, og vi har solgt
234.112 m3 vand mod 231.400
m3 året før. Tabet - altså forskellen på udpumpet vandmængde fra
vandværket, og det samlede solgte antal m3 vand til forbrugerne-
er fortsat under 5 %
af den solgte vandmængde.
Tabet er meget lavt
i forhold til de 18%
for ca. 15
år tilbage, hvor vi fik
vandmålere.
Det er glædeligt, at vandspildet fortsat kan holde så lavt, men vi har også
været forskånet for større brud mv.
Vi sparer herved både på
grundvandsressoursen og vandværkets
økonomi.
Vandkvaliteten -
den er fortsat meget fin – godt og rent vand med en god smag- og vi har
ikke haft problemer hermed i det forløbne regnskabsår – heldigvis.
Vi har her især fulgt udviklingen på chloridindholdet i vandet.
OH
8
På landsplan bliver der iflg. vor brancheforening Danva lukket ca. 100 boringer om året, og det skyldes især nedsivning af pesticidrester. Førhen troede man ikke på, at sprøjtemidler kunne trænge ned i drikkevandsmagasinerne i jorden, men det er sket alligevel.
Der er omsider
fra myndighedernes for
nyligt indført krav om sprøjtefrie zoner omkring vore vandboringer
på mindst 25 m mod før 10 m, men det er
ikke tilstrækkeligt i alle tilfælde. Ligeledes mangler der forbud mod
udbringning af slam fra renseanlæg på jorden lige ovenpå kildepladser.
Kommunerne kan her dog sige nej, men der er ikke sat system heri.
Det er foruroligende , at
grundvandsmagasinerne på den
måde risikerer at bliver forurenet.
Vi fik
for få år tilbage et nyt indvindingsområde lige øst for Væggerløse som supplement til vore kildepladser
ved Ringvejen, så vi har nu bedre mulighed for at lukke en eller to boringer ,
hvis uheldet skulle ramme os.
Men en forebyggelse mod forurening ville
være meget bedre.
Pkt 5 -
Økonomi .
Grundet myndighedskrav er vort
regnskab for 2010 afsluttet med følgende
-en årsrapport (eller årsregnskab)- 19 sider
-en årsberetning med program for
intern overvågning ( indkøb mv)- 10 sider
-et revisionsprotokollat – 10
sider.
Herudover skal vi også for første gang have udarbejdet og indsendt en
selvangivelse, og bilag herfor et udarbejdet
( 5 sider) .
Jo – vort lille vandværk er blevet beriget med mange rapporter og udredninger.
Nuvel- vort årsresultat viser et overskud på 1,7 mill. Kr. før afskrivninger, og efter afskrivninger er underskuddet på godt 0,5 mill kr.
Vores værdipapirbeholdning inkl. likvid egenkapital er på ca 4,2 mill kr ultimo 2010, mens vor omsætning er på ca 4,5 mill kr. Og det stemmer fint med vores tidligere politik med, at værdipapirbeholdningen og omsætningen skal passe nogenlunde sammen.
Vi skal som nævnt på sidste års generalforsamling have reduceret vores overdækning efter myndighedskrav med ca 2,5 mill kr.
Da vi i efteråret 2010 fik udmeldt vort prisloft for 2011, kunne vi se, at der var luft til at sænke priserne for 2011. Så det vedtog bestyrelsen ud fra den bemyndigelse , som bestyrelsen fik på generalforsamlingen sidste år, og som vi også i år vil anmode om på et senere punkt i dagsordenen.
Så trods ændrede værdiopgørelser, mange rapporter mv, så har vi fortsat en god økonomi, og vor kasserer vil uddybe det mere under regnskabsaflæggelsen .
Pkt 5- Nye fokusområder -
OH 9
I bestyrelsen har vi udvalgt følgende områder som vi vil se nærmere på
1. Fjernaflæsning og evt. politik herfor .
2. Eftersyn af vore forsikringer
3. Evt optimering af vore økonomiske værktøjer og styring heraf.
4. Evt opdatering af vore vedtægter.
Og så har vi jo lige vandsektorloven inkl. div. ændringer at bokse med og her måske krav om indførelse af procesbenchmarking og ledelsessystem.
Pkt 6 –afrunding .
2010 har været
et udfordrende år med
stor variation i arbejdsmængder, og hvor vi har
brugt mange ressourcer på
en tilpasning til de nye mange krav forårsaget af den nye vandsektorlov
med tvungen deltagelse i
benchmarkingen.
Samarbejdet med vor eksterne revisor er øget – nogen har da gavn af de nye lovkrav- og samarbejdet er effektivt .
Alligevel kan vi med stolthed sige, at vort gamle 75 årige vandværk er i bedste form- god vandkvalitet, fornuftige priser, et gennemrenoveret vandbehandlingssystem og en høj grad af automatisering, et lavt vandspild og et renoveret ledningsnet ”fra metal til plast”.
Vi må dog også sige, at
vi står ligesom andre
vandværker overfor væsentlige udfordringer, og hvor vi skal have sikret
de fornødne kompetencer til
løsning heraf , såfremt vandsektorloven ikke ændres
inden 2013, og hvor den skal revideres.
En stor tak til vore samarbejdspartnere, interne revisorer og vort
dygtige personel ,og også en stor tak til mine bestyrelseskollegaer for
et effektivt og dejligt samarbejde.
På bestyrelsens vegne Jørn Lavtsen 26.6.2011 .
Debat.
Til beretningen
blev fra salen stillet spørgsmål om eventuelle fjernaflæsningsmålere ville være
vandtætte. Dette bekræftede formanden og poienterede at det er overvejelser på
lang sigt, og der nu vil blive indhentet erfaringer via de 10
fjernaflæsningsmålere som afprøves.
Der blev stillet
spørgsmål vedr. det faldende vandspild, om det var helt nede på 0%. Formanden
svarede hertil at det er det ikke, men det er så lille at det stort set ikke kan
måles. Spildprocenten er over de sidste 10 år faldet fra 18% til under 5%. Det
betyder at vi er under de 10 % spild, der udløser strafafgifter til staten.
Vedr. omtalen af
den ny vandsektorlov , benchmarking
og de stigende indberetningskrav, prisloft m.m., kom der synspunkter fra salen
om at det kunne tyde på at man fra statens side ønsker at presse de private
vandværker over i offentligt regi.
Formanden gav udtryk for at vi har en
forhåbning om at man vil hæve grænsen for de private vandværkers deltagelse i
benchmarkingen til 500.000 m3., så
vi slipper for deltagelse heri.
Der pågår politiske forhandlinger herom, der pt. ligger stille.
Beretningen
blev enstemmig godkendt.
Punkt
3. Det reviderede regnskab for 2010 forelagdes til godkendelse ,ved
kasserer Mogens Sarpø.
MS
gennemgik via en række overheads regnskab
, årsrapport og revisorrapport.
Forklarede de
væsentlige ændringer der er sket
bl.a på baggrund af den nye
vandsektorlov.
Med udgangspunkt
de ubrugte budgetterede midler til vedligeholdelse af ledningsnettet blev der
fra salen spurgt om disse midler blev overført til brug i 2011. Kassereren
oplyste at der budgetteres år for år, og at ubrugte midler står i banken.
Oplyste på spørgsmål, at vandværkets midler er fordelt på 4 pengeinstitutter,for
at sikre at vi ikke bliver ramt evt. bankkrak. Der indestår ikke mere end
750.000.kr i hver bank. På spørgsmål om hvorvidt vandværket må eje obligationer,
er svaret at det er tilladt.
Regnskabet blev enstemmig godkendt.
Punkt
4. Budget og takster for
2012 blev fremlagt til godkendelse, ved formanden.
Via overheads
gennemgik formanden budget og takstforslag.
Formanden
forklarede baggrunden for bestyrelsens indstilling til generalforsamlingen og
sammenligningen til 2010, nemlig uændrede priser.
Bestyrelsen
indstiller til generalforsamlingen, at budget og takster godkendes med forbehold
for, at taksterne kan reguleres nedad af bestyrelsen, når vi kender prisloftet
for 2012.
På spørgsmål fra
salen, forklarede formanden prisloftets betydning. Det er ikke et loft for m´3
prisen, men det indtægtsgrundlag der udmeldes til vandværket
som en ramme. De priser som vandværket herefter beregner , skal så
godkendes af kommunen.
Generalforsamlingen godkendte enstemmigt budget og takster med det foreslåede
forbehold.
Punkt 5.
Indkomne forslag.
Der var ingen
forslag fra andelshaverne.
Bestyrelsen
forslår at generalforsamlingen
vælger Revision Syd som ekstern revisor for Marielyst Vandværk
An/S.,
så vi kan overholde reglerne omkring intern overvågning jf. Vandsektorloven.
Forslaget
blev enstemmigt vedtaget.
Punkt 6. Valg
.
Til bestyrelsen
genvalgtes Kasserer Mogens Sarpø og
bestyrelsesmedlem Alfred jensen.
Som suppleanter
til bestyrelsen valgtes som 1´suppleant Flemming Møller Jensen
Ødegårdsvej, og 2 suppleant Anders Simonsen Ternevej. Formanden gav en
kort præsentation af de to nye suppleanter.
Takkede
afgående Kurt Christiansen for sin velvillige hjælp og indsats i bestyrelsen.
Punkt
7. Som andelshavervalgte
revisorer genvalgtes Bodil Blomquist og Erling Nielsson. Som revisorsuppleanter
valgtes Peter Hansen Humlevænget og Mogens Barfod Høj Kærsangervej.
Punkt
8. Evt og Næste års
generalforsamling.
Næste års
generalforsamling er lørdag d. 7 juli 2012. Kl. 9.30.
Der blev fra
salen givet udtryk for ros til og tilfredshed med bestyrelsens arbejde.
Formanden
takkede herfor. Takkede for en god generalforsamling og ønskede alle en god
sommer.
Der var herefter
åbent hus på Vandværket i anledning af 75 års jubilæet.
Finn A.
2 juli 2011.